Hvad er diakoni?

Hvad er diakoni?

Ord til eftertanke

Kærligheden som troens handlingsdimension

I Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed

Galaterbrevet kap. 5, vers 6

Kærligheden som livets kilde

Troen er en kilde til kærlighed og lyst til Gud, og kærligheden en kilde til et frit, villigt, muntert liv, som vil tjene næsten for ingenting

Martin Luther

Grænser for diakoni

Glem aldrig, at Menighedsplejen er Menighedens Gerning, og at den udføres for Guds Ansigt. Man fristes ofte til at handle som i anden rent borgerlig filantropisk Virksomhed, men der maa være en klar Forskel. Adskilligt, som de andre kan gøre, kan vi i Menighedsplejen ikke være med til.

Generalsekretær Alfred Th. Jørgensen

At skønne ud fra kærligheden

Og det beder jeg om, at jeres kærlighed må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

Filipperbrevet kap. 1, vers 9-11

Værdier kommer før fagprincipper

Medfølelse, barmhjertighed, tillid og ærlighed arbejder sammen med fagkundskaben, når vi handler rigtig og godt mod den anden…. I skønnet er begge kundskabsformer [kundskab vundet ud fra en sanselig forståelse og kundskab vundet ud fra en begrebsmæssig forståelse] til stede som en god, forenende modsætning. Men modsætningen er kun god, når den praktiske værdirationelle kundskab er overordnet den begrebsmæssige påstandskundskab. Skønnets mest fundamentale udtryksform er gennem vore naturlige sanser og den daglige tale. Skønnet kan ikke sættes fast i begreber, regler og principper. Da ødelægges skønnets vurderingsevne, som netop er at se en situation fra forskellige sider og at kunne handle rigtigt og godt i forhold til den anden. Samtidig er faktakundskab også nødvendigt i denne sammenhæng. Men den værdirationelle tænkning og handling må være overordnet. Det vil sige, at de overordnede spørgsmål er at finde ud fra, hvad der er godt og eller dårligt, hvad man bør gøre i den konkrete situation.

Kari Martinsen

Diakoni og offentlig omsorg

Det er velfærdsstatens store risiko, at samfundslivet indkapsles i byrokratisme, i en institutionalisme, hvor det hele bliver upersonligt, hvor mennesker vurderes som objekter…Måske er vi her ved den afgørende betydning af den kristne diakonis indsats i den moderne velfærdsstat. Vi bilder os ikke ind, at diakonien skulle gøre højere kvalificeret arbejde end den sociale forsorg, men vi tror, at diakonien har fået pligt til at sige noget meget væsentligt om medmenneskelighedens betydning, om den ”ånd”, hvori mennesker tjenes.

Generalsekretær Westergård-Madsen i Årsberetning for De Samvirkende Menighedsplejer 1955-56

Systemverdenen og livsverdenen

Er fællesskab noget af det vi har gemt
i velfærdssystemets arkiver?
En tillidsfuld nærhed er ikke bestemt
af pen og papirdirektiver,
og mennesker søger forgæves kontakt,
mens meningsløs tale i verden får magt.

Det ord – om at elske sin fjende som bror
og gøre mod ham alt det bedste,
som vi i vort inderste håber og tror
vil komme til os fra vor næste –
Er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud,
men sjældent vi magter at leve det ud

At komme som menneske mennesker nær
kan være det skridt på vor vandring,
der giver den gråtriste hverdag et værd
og skaber et håb om forandring
hvor kærlige stemmer med livsglæde i
vil klinge i verden som lys melodi.

Gudrun Ring Wiwe

Handlingernes rette motiv

Sad jeg end i mange udvalg,
men ikke havde kærlighed,
da var jeg et rungende malm
eller en klingende bjælde
og brændte jeg end af iver for gode projekter,
men ikke havde kærlighed til dem,
de blev iværksat for,
da gavnede det mig intet.

Og udførte jeg end store ting til egen ære,
men ikke havde kærlighed til andre,
da var jeg intet.
Og har jeg så travlt med at organisere kærligheden,
at jeg glemmer, hvad kærlighed er,
da nytter det intet.

Kærligheden er langmodig,
kærligheden er mild;
den misunder ikke;
kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget,
lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag,
glæder sig ikke over uretten
men glæder sig over sandheden.

Udvalgene skal en dag forsvinde,
de gode projekter bliver overflødige,
store ting, der bliver gjort med de forkerte motiver,
svinder hastigt hen.

Men kærligheden ophører aldrig….”

(Overvejelser over Paulus’ 1. Brev til Korintherne, kap. 13, af Mary Hathaway)

Læs mere

Generalsekretær Kirsten R. Laursen Diakoniforedrag fra Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2008:

Download (PDF)