Morgenandagt ved medarbejdermøde 1. april 2008

Samvirkende Menighedsplejer

Lige før påske var min kone og jeg til jubilæum i det sogn, hvor jeg startede som præst i 1967. Det var dengang i en lille midlertidig barak-kirke, der havde en fortid som kirke for tyske soldater i Oksbøl lejren under 2. Verdenskrig. Uanset, hvor midlertidigt den var ment, kom den til at stå i Strandmark sogn i Hvidovre i 20 år. Da jeg startede dér som præst, var man så endelig godt i gang med at bygge en ny kirke, så at sige rundt om træbarakken.

Et halvt års tid efter blev den nye kirke så indviet. Jeg underviste konfirmander i kirkens sideskib, som havde store ruder ud til en køn, lille grønnegård, hvor der var nogle spinkle bambusstængler, som svajede graciøst i vinden som en fin kontrast til den granitfigur, som også står dér. Det er en skulptur, som fremstiller Jesus, omgivet af de 12 apostle. Vi oplevede, at en solsort byggede rede mellem skuldrene på et par disciple.

Det første, jeg vil fortælle om, er den dag, da kunstværket med alle figurerne blev afsløret som en gave til kirken. Den dag stod jeg og spekulerede på, hvem af de dér personer, der mon var apostelen Peter? - - og lidt efter så: hvem af dem er mon Judas? Og jeg spurgte kunstneren, en dansk-canadier ved navn Dallas Andersson: ”Hvem er egentlig Peter – og hvem er Judas?” – Jeg har aldrig glemt hans svar. Han så lidt på mig, og så svarede han: ”Der er en Peter – og der er en Judas i os alle sammen!”

Konfirmanderne og jeg talte ofte om det svar. Det er jo rystende sandt, ikke blot den gang, men også nu. Her og iblandt os. Men Jesus lod ikke menneskene i stikken og rejste tilbage til sin himmel. Det blev påske. Og Pinse. Den kristne kirke er ikke aflyst. Jesu ord om at være NÆSTE for hinanden, også, ja især for de svageste, gælder stadigvæk.. Derfor har vi også noget, der hedder Samvirkende Menighedsplejer.

Lige før Påske var Birthe og jeg så til 40 års jubilæum i den nye, nu altså 40 år gamle kirke. Dér i grønnegården står skulpturgruppen stadig. Med alle 12 omkring Jesus. Også Peter og Judas. Uanset, hvem, der er hvem.

Det var en tankevækkende dag. For den graciøst svajende bambus blev ærlig talt noget dominerende gennem årene. Der kom også ukrudt mellem brostenen. Og algebegroning her og dér. Jeg kom til at tænke på menigheder rundt omkring. Også på jer og mig som medarbejdere i en organisation baseret på kristen tro: Er det blevet lidt vissent? Lidt selvfølgeligt? Er det uvedkommende blevet noget dominerende? Er vi holdt op med at undres om påskens opstandelse og over, at det gælder os! – selv om der er noget af en Peter og noget af en Judas i enhver af os?

Måske det hænger sammen med det næste spørgsmål, jeg kom til at tænke på. Det lyder sådan her: Har vi sat Jesus og hans disciple uden for i kulden? - ud bag vor tids store, godt isolerende forsatsruder?  Har vi sat Jesus ud i vejret? – og er vi selv blevet inde i de termostatstyrede, lune lokaler?

Det er foruroligende tanker. Megen ligegyldighed over for medmennesker – også overfor venner og kolleger og andre, vi er sammen med, kunne have sin pinagtige rod her: Evangeliets overraskende nyhed er blevet til selvfølge. Vi er inde i varmen. Andet er på bekvem afstand. Så svinder kærligheden og omsorgen og åbenheden – og lydhørheden.

Men så kom jeg til at tænk på en anden beretning fra Påsken. Det var dén om at disciplene gemte sig bag lukkede døre. For de var bange. (Johannes evangeliet fortæller om det. (Kap. 20 v. 19 ff.). DA stod Jesus pludselig midt iblandt dem! Han sagde: ”Fred være med jer!” Trods deres angst og lukkede døre – mon ikke man også tør sige: trods deres termoruder og forpjuskede sind. De blev sendt ud i verden med Guds kærlighed.

Det er evangeliet om, at drivkraften ikke er vores. Men Guds. Det er simpelthen en ny start.

Det er her blikket, skifter fra et eller andet jubilæum til en ny start både på troen, på dagen og på vores plads i menighed og fællesskab, også i Samvirkende Menighedsplejer.

Amen.

Palle Højland
pens. Sognepræst,
Hjortholmvej 29 4340 Tølløse
Tlf.  59 19 47 67
E-mail: Pallehoejland@mail.tele.dk

Diakoniforkyndelse

25-04-08 15:38

Morgenandagt i Bangsbostrand kirke

”Dit blik gør mig værd at se på”. Tankegangen er, at vi ikke alene vokser og glædes, når vi bliver set af en anden: af Gud eller en af vore næster. Vi er først noget værd, når vi bliver set. Og man... [mere...]

01-04-08 15:42

Morgenandagt ved medarbejdermøde 1. april 2008

Det er evangeliet om, at drivkraften ikke er vores. Men Guds. Det er simpelthen en ny start. [mere...]

12-02-08 15:19

De to fodspor i sandet

Mig er givet al magt i Himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det... [mere...]

01-01-70 01:00

Andagt fra SMP-regionsmøde 4. september 2009

At række hånden frem, at gi’ en hånd, at tage ved hånden – der er så mange billeder der taler om netop de ting [mere...]