Sognediakoni på tværs af grænser

Samvirkende Menighedsplejers kristne menneskesyn indebærer, at der i udøvelsen af diakonien ikke tages hensyn til, om den, der får hjælpen, er kristen eller ikke-kristen. Se også under Værdigrundlag.

Det er en hel naturlig del af sognenes diakonale virke, at man er åben over for også at udføre hjælpevirksomhed over for ikke-kristne. Til eksempel er ca. 30 % af de deltagende familier af anden etnisk afstamning end dansk, når Samvirkende Menighedsplejer sammen med de deltagende sogne sender børnefamilier på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Det skyldtes, at der er en overvægt af disse familier med meget lav indkomst, og ferierne er forbeholdt de fattigste børnefamilier.

En del sogne arrangerer kulturåbne netværksaktiviteter. Se også under de enkelte menighedsplejers aktiviteter.

I spørgsmålet om, i hvor høj grad menighedsplejerne også kan lade ikke-kristne indgå i det diakonale arbejde, er beslutningen lagt frit ud til hver enkelt menighedspleje. Samvirkende Menighedsplejer kan som paraplyorganisation ikke træffe afgørelse for sognene.

På Samvirkende Menighedsplejers årsmøder 2006, 2007 og 2008 var spørgsmålet om ikke-kristnes deltagelse i menighedsplejearbejdet dog til debat. Debatten gik om, hvad paraplyorganisationen kan anbefale de lokale menighedsplejer.

På årsmødet i 2007 besluttede et flertal af de stemmeberettigede ved årsmødet at anbefale, at ikke-kristne frit kan deltage i menighedsplejernes arbejde i sognene, dog med en undtagelse: Det anbefales, at ikke-kristne ikke deltager som hjælpere, hvor der er tale om et personligt møde ansigt til ansigt mellem én, der hjælper og én, der hjælpes, typisk ved besøgstjenestens eller aflastningstjenestens arbejde. Synspunktet var, at i netop denne situation har den, der hjælpes, krav på at møde et menneske med en kristen overbevisning, når det nu er kirkens besøgs- eller aflastningstjeneste.