Vågetjenester som en oplagt opgave for menighedsplejen.

Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem – i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så ofte som muligt, men har oftest ikke normering nok til at sidde og holde den døende i hånden.

Nogle vil helst dø alene – men det er mere undtagelsen, end reglen. I Samvirkende Menighedsplejer ønsker vi IKKE at nogen behøver at dø alene, med mindre man selv har valgt det!

Vores samfund er et af de rigeste i verden og vi går langt for at undgå, at nogen økonomisk set står hjælpeløse og uden tag over hovedet og mad og tøj til kroppen. Men vi har samtidigt indrettet os sådan, at vi ofte bor langt fra familie og venner og ikke nødvendigvis har noget at gøre med naboen.

Ensomhed er derfor blevet et udbredt fænomen. Er man i forvejen ensom, er der større risiko for, at du kommer til at tage afsked med verden alene. Dertil kommer, at vi bliver ældre og ældre og ser vores familie og bekendte dø og har til sidst måske ikke nogen pårørende i live, der kan sidde og våge, når man ligger på det yderste. Eller dem, der er tilbage er måske for afkræftede selv. Så behovet for frivillige vågekoner er kun stigende.

I Samvirkende Menighedsplejer har vores konsulent i Aalborg, Birgitte Viftrup Mortensen, der samtidig er koordinator for bl.a. Menighedsplejens Vågetjeneste i Aalborg, særlig ekspertise omkring dette emne. Birgitte kan kontaktes på tlf. 20 35 14 16 eller på bvm@menighedsplejer.dk., hvis man ønsker at vide mere om Vågetjeneste.

Se her en artikel af Birgitte Vfitrup Mortensen om Vågetjeneste fra bladet Sammen 2016.

Menighedsplejer med vågetjeneste

Københavns Stift

Skt. Thomas Sogns Menighedspleje, Vester Søgade 78, 5., 1601 København V

Helsingør Stift

Slangerup sogns Menighedspleje, Egehøj 9 , 3550 Slangerup

Haderslev Stift

Hedensted og St. Dalby sogns Menighedspleje, Horsensvej 9 , 8722 Hedensted

Ribe Stift

Grundtvigs Sogns Menighedspleje, Ribesgade 74, 6700 Esbjerg

Løgumkloster Sogns menighedspleje, Munkeparken 98, 6240 Løgumkloster

Viborg Stift

Lemvig og Heldum Menighedsråd, Voldgade 20 , 7620 Lemvig

Viborg Menighedspleje, Nytorv 2 3 tv , 8800 Viborg

Aalborg Stift

Aalborgprovstiers Menighedspleje, Brorholtvej 25, 9430 Vadum

Råbjerg sogns Menighedspleje, Gårdbovej 26, 9982 Ålbæk

Kontakt selv disse menighedsplejer, hvis I ønsker at høre om deres erfaringer med vågetjeneste. Hvis nye menighedsplejer er kommet i gang med vågetjeneste, eller hvis nogen af de ovennævnte ikke mere har denne aktivitet, så send oplysning herom til ul@menighedsplejer.dk. Så rettes listen.

Birgitte Viftrup Mortensen har også forfattet en manual til Vågetjenesten: Hvordan kommer man i gang?

Den kan klikkes frem her.

Birgitte Viftrup Mortensen