Støtte til sorgramte ældre

Modelfoto

Samvirkende Menighedsplejer bistår sogne i at igangsætte sorgsamtaler og sorggrupper og hjælpe de sorgramte ind i et netværk.

 

Samvirkende Menighedsplejer har udviklet følgende koncept: 4 sorgstøttesamtaler med en kompetent sorgstøtteperson (ansat eller frivillig) i eget hjem, deltagelse i en sorg-gruppe (ledet af ansatte eller frivillige) gennem 6 måneder samt årlig heldagstur for ældre efterladte over 65 år. Desuden hjælp til at indgå i personlige netværk.

Sorgstøttesamtalerne i eget hjem er af 1 times varighed og tilbydes op til 4 gange. Samtalerne er naturligvis fortrolige og tager udgangspunkt i den efterladtes behov.

Deltagelsen i en Sorggruppe er yderligere hjælp til at hele sig selv, og bringe én videre. Dét, at der er andre, der lytter til én og gerne vil høre ens historie, er vigtigt for helingen, - sorgen bliver på en måde lettere, når man får den fortalt.

Sorggrupperne mødes ca. 1 gang månedligt over 6 måneder og ledes af to personer med erfaren terapeutisk baggrund (ansatte elller frivillige). Sorgstøtte-samtaler og deltagelse i sorg-gruppe kan også omfatte dem, hvis ægtefælle er flyttet på plejehjem.

Nogle sorgramte har brug for både individuelle sorgsamtaler og sorggrupper, andre vælger en af delene.

Konceptet indebærer, at man sidst i forløbet motiverer den sorgramte til at genoptage gamle personrelationer eller indgå i et nyt netværk, i eller uden for menighedens rammer.

Bestil vores sorgstøttemedarbejder Eva Christoffersen til at komme ud og give vejledning og eventuelt et indlæg om emnet. Der betales honorar og kørselsudgift (rabat for medlemssogne). Kontakt Eva Christoffersen på tlf. 36 13 06 31 eller 26 89 06 27 eller på e-mail ec@menighedsplejer.dk.

 

Nærmere om den ældre efterladtes sorg:

Selv om vi hele vores voksenliv ved, at vi en dag skal tage afsked med vores livsledsager, er det svært at forberede sig på det.Det kommer bag på mange, hvor voldsom en forandring det er at miste den ægtefælle, man gennem et langt liv er vågnet op med hver morgen. For mange ældre er tabet så gennemgribende, at de bliver ekstra sårbare.

Sorgkulturen er bærende for vor adfærd. Der er en ubevidst forventning om, at ældre mennesker, der mister deres ægtefælle, accepterer tabet og ikke føler voldsom sorg. Når vi hører om et dødsfald, er den afdødes alder blandt det første, vi spørger til. Når yngre mennesker dør, opfattes det unaturligt og uretfærdigt, og de efterladte får sympati og medfølelse.

Når ældre mennesker dør, anser vi tabet som naturligt og meningsfuldt og giver i mange tilfælde ikke samme sympati og medfølelse, fordi tabet er ”naturligt”. Ældre efterladtes måde at udtrykke sorg er formet af uskrevne sociale regler for, hvad der er normalt og passende. Når man taler med en ældre efterladt, er det derfor ikke sikkert, at personen giver udtryk for sorg. Det betyder dog ikke, at han eller hun ikke føler sorg – det betyder måske blot, at personen følger de uskrevne sociale regler for, hvordan man bør opføre sig, når man mister sin ægtefælle. Ofte undertrykker den ældre sorgen, fordi det ifølge de uskrevne regler er det rigtige at gøre, og fordi man ikke ønsker at belaste familien. De nærmeste kan ligefrem rose den efterladte for hvor godt han/hun klarer det. Dermed bliver personen bekræftet i, at bagatellisering er den rigtige måde at håndtere sorgen på.

I dag ved vi, at sorg ikke er ens for alle, og sorg følger ikke en skabelon eller en bestemt rækkefølge. Sorgen er vor protest mod naturens orden og dødens magt. Derfor tager man fejl, hvis man over for den, der f.eks. har mistet en ældre ægtefælle, forsøger at trøste ved at sige, at det er naturens gang, at ældre dør.

Som udenforstående er det nærliggende at tænke, at den efterladte på trods af tabet er privilegeret, fordi han eller hun har fået lov at leve et helt langt liv med et menneske, man elsker og har været elsket af. Det lange samliv har imidlertid netop gjort de to så forbundne, at det næsten er umuligt for den efterladte at forestille sig, hvordan hun eller han skal blive i stand til at leve videre alene. 72 % af adspurgte ældre oplyser faktisk, at tabet af ægtefællen var den mest belastende oplevelse i deres liv.