Hvad er aflastningstjeneste?

Det kan være uhyre svært i mange hjem at holde fast i håbet, når en elsket ægtefælle, et barn, far eller mor ligger alvorligt syg eller døende. I nogle hjem er det en tung byrde, at én af de nærmeste er blevet dement.

Vi kan ikke fjerne smerten, men vi kan være med til at bringe nye dimensioner ind i menneskers liv. Det drejer sig om omsorg.

Siden Menighedsplejernes oprettelse har omsorg været nøgleordet, og det var derfor helt naturligt at påbegynde landets første aflastningstjeneste i dette regi.

Aflastningstjenesten blev påbegyndt 17. september 1990.

Målgruppen er pårørende til langvarigt syge og døende, som bliver passet i eget hjem.

Vi kan tilbyde aflastning i 3 timer ad gangen efter aftale.

Flere hundrede medarbejdere er fordelt på de forskellige aflastningstjenester rundt i landet.
De frivillige medarbejdere er modne ansvarsbevidste mænd og kvinder, der efter et veloverstået interview underskriver tavshedspligt.
Uanset baggrund deltager de frivillige løbende i undervisning og vejledning (supervision).
Vi har fra aflastningstjenestens oprettelse haft et tæt samarbejde med det offentlige system.

Læs her seneste sammenfattende rapport om Aflastningstjenesternes virke

Aflastningstjenesterne i Samvirkende Menighedsplejer

 

Af udviklingskonsulent Jens Bilberg

I 2007-08 blev der foretaget samtaler og en opsamling af viden og erfaringer med og fra de aflastningstjenester, der har tilknytning til Samvirkende Menighedsplejer. Beskrivelsen af de enkelte aflastningstjenester og en udførlig sammenskrivning kan ses på www.menighedsplejer.dk. Undersøgelsen fortæller, selv om den er af ældre dato, meget om indholdet og driften af en aflastningstjeneste.

Navnet ”Aflastningstjeneste” har været drøftet en del. Er det for tungt og negativt et navn? Stort set alle de organisationer, der fungerer med tilbuddet om aflastning, har det med i deres navn. Enkelte besøgstjenester har taget opgaven op som en del af deres virke. Det forekommer ligeledes, at man alene benytter navnet ”Sognets Menighedspleje”. Navnet ”Aflastningstjeneste” er valgt for at signalere, at tilbuddet gives som aflastning for raske ægtefæller, samlevere eller eventuelt børn, for derved at give støtte, tryghed og et pusterum.

Hvilke arbejdsområder og hvilke udfordringer?

De enkelte aflastningstjenester beslutter selv, under hvilke forhold og til hvilke sygdomme man ønsker at yde aflastningen. Mange tilbyder det for demente, alvorligt syge og døende i eget hjem.

Desuden er der steder, hvor man har påtaget sig helt særlige opgaver. Eksempelvis aflastning hos kræftsyge børn, psykisk syge eller hos personer, der har pådraget sig en hjerneskade. Af andre opgaver kan nævnes demenscafe, oplevelsesklub, pårørendegruppe, aktiviteter på plejecentre.

Som en koordinator udtaler det: Vi skal efterkomme behov i forhold til efterspørgslen.

I de eksisterende aflastningstjenester ses et meget varierende behov for tilbuddet. Denne variation kan være svær at forklare. Der kan være tale om forskelligheder i de kommunale tilbud, eller der findes måske et andet tilsvarende tilbud. Endelig skal opmærksomheden nok også rettes mod nogle forhold, som Samvirkende Menighedsplejer og de lokale menighedsplejer skal optimere: Det gælder bl.a. synliggørelsen af aflastningstjenesten, ikke mindst samarbejdet med de personer, der kan medvirke til at gøre opmærksom på ordningen.

Det at åbne sit hjem for endnu en person, kan for mange være forbundet med store overvejelser. En støtte i forbindelse med beslutningen kan være familie, venner, plejepersonalet og deres eventuelle kendskab til aflastningstjenesten. Et kendskab, som kan blive tilvejebragt gennem gode beskrivelser i pressen såvel som ved informationsmøder.

I de enkelte aflastningstjenester opleves et varierende behov. Det kan stille store krav til de frivillige i forhold til, at der ikke altid er brug for deres indsats. Her er det tilsyneladende sådan, at jo større område, eller jo flere opgaver man tager op, jo mere konstant bliver behovet for den frivillige indsats.

De frivillige og glæden ved udføre arbejdet

Hvem er så de frivillige? I forbindelse med oprettelsen af de første aflastningstjenester, var man ret konsekvent omkring kravet til en faglig baggrund, ofte en sygeplejerske-uddannelse. Enkelte aflastningstjenester har fastholdt dette krav, medens hovedparten af aflastningstjenester nu gør brug af alle, der har et ønske og har baggrund for at kunne virke som frivillig i denne særlige tjeneste.

Hvorfor melder man sig som frivillig til en aflastningstjeneste? Vi lever i en tid, hvor der fra alle sider efterspørges frivillige, og hvor holdningen kan være, at det, man foretager sig, skal opfylde ens eget behov. Nogle tror måske, at dette behov ikke bliver dækket gennem et arbejde som frivillig i en aflastningstjeneste. Her kan det være væsentligt at nævne, hvad nuværende frivillige siger om arbejdet. Det er et arbejde, hvor de oplever glæden ved, at man kommer, - glæden ved at kunne gøre noget, - gøre en forskel, - gøre det frivilligt, - se et positivt kropssprog hos den syge, - kunne lytte, - kunne bruge de redskaber, man har lært, - opleve den nære kontakt med familien, - kunne kommunikere med familien på grund af sit lokalkendskab.

Naturligvis oplever de frivillige også udfordringer, som kan føles vanskelige. Det at skulle tage afsked, - kunne fungere ret godt mentalt, - kunne trøste, - sige nej til det, man ikke kan klare eller skal klare, - at den syge måske ikke har noget sprog, - at man som frivillig kan opleve trusler.

Ved de nuværende aflastningstjenester tegner der sig et billede af en meget stabil og trofast gruppe af frivillige, hvor frafald stort set kun sker, hvis den frivillige bliver syg eller flytter. Alene det forhold fortæller meget om indholdet i arbejdet.

Læs mere

Aflastningstjenester
Læs her nærmere om de forskellige aflastningstjenester knyttet til Samvirkende Menighedsplejer
Generelle informationer
Læs om aflastningstjeneste generelt
Koordinator i aflastningstjenesten
Udfordringer til ledelse af aflastningstjenesten
Frivillige søges
Samvirkende Menighedsplejer søger frivillige medarbejdere til Aflastningstjenesten
Litteratur