Nyhedsarkiv

17-06-15 22:58

Til lykke til aflastningstjenesten i Odense

Torsdag d. 18. juni fejrede Menighedsplejernes Aflastningstjeneste i Odense sit 10 års jubilæum.

Aflastningstjenesten, som er en aktivitet, Samvirkende Menighedsplejer har stået bag oprettelsen af mange steder i landet, blev en realitet i Odense som følge af en intens indsats fra konsulent Jens Bilberg, SMP, i samarbejde med en række engagerede frivillige i byen. Fra meget tidligt havde aflastningstjenesten en meget engageret og kompetent frivillig leder i Emmy Rasmussen, der stadig er leder af abejdet her ved 10 års jubilæet.

Aflastningstjenesten er knyttet til Munkebjerg kirke, men omfatter hele Odense.Tjenesten blev i 2013  nomineret til Odense Kommunes ildsjæle-pris for sin fine indsats og blev nr. 2 i kåringen. På fotoet ses Emmy Rasmussen sammen med Anders Lund Madsen, der uddelte priserne.

I Samvirkende Menighedsplejer glæder vi os over, at dette arbejde kom i gang og blev og stadig er en frivillig aktivitet til glæde for mange sygdomsramte hjem i Odense. Vi ønsker jer til lykke og håber, at arbejdet fortsat vil blomstre også i de kommende år.

Jubilæumsdagen d. 18. juni fejredes med deltagelse af Fyns Stifts biskop Tine Lindhardt, der holdt en god tale med inddragelse af fortællingen om den syge mand ved Betesda Dam, Johannesevangeliet kp. 5.

 

 

 

Læs nærmere om Menighedsplejernes Aflastningstjeneste i Odense og jubilæumsdagen her.

Fotoet øverst viser, at de frivillige i Aflastningstjenesten modtager supervision.


Tilbage