Nyhedsarkiv

26-05-16 20:32

Velkommen til Rie Harbo

Som ny chefsekretær har SMP fra d. 1. juni ansat Anne Marie Harbo, som i daglig tale vil blive kaldt Rie Harbo

 

Rie er 52 år og har foruden en bachelor som antropolog og projekterfaringer inden for dette fag også mange år som sekretær med i sin erfaringsbagage. Rie er veluddannet inden for sekretærfaget, og hun kommer til Samvirkende Menighedsplejer, efter at hun siden 2007 har været administrativ medarbejder i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, tidligere kaldet Geodatastyrelsen og tidligere igen Kort- og Matrikelstyrelsen. Senest har hun arbejdet der som chefsekretær i direktionens forkontor og har også bistået med mange opgaver i de faglige afdelinger.

Rie kunne godt tænke sig at prøve kræfter med en lille arbejdsplads, hvor der er mere overskuelighed i processen mellem planlægningen og udførelse af opgaverne, og hun vil gerne arbejde selvstændigt med opgaverne et sted, hvor mål og rammer er tydelige og tilliden til medarbejderne høj. Det mener vi at kunne leve op til. Vi glæder os til at samarbejde med Rie og hilser hende velkommen i jobbet som chefsekretær i SMP. Vi er sikre på, at hun har lige så meget godt at bringe, som vi har fået med Eva.


Tilbage