Nyhedsarkiv

19-12-17 20:25

Rekordstort beløb uddelt ved årets julehjælp

Samvirkende Menighedsplejer uddelte i mandags hele 625.000 kr. i tilskud til kirkers julehjælp samt i julelegater til enkeltpersoner.

Det er det største beløb, der nogensinde er uddelt i julehjælp fra Samvirkende Menighedsplejer. Det store beløb er muliggjort af, at organisationen har fået støtte både fra Socialstyrelsen og fra forskellige fonde til formålet. Den største donator er Oak Foundation, der har skænket 300.000 kr. til formålet.

Fra Bikubenfonden har vi kunnet dele 100.000 kr. ud til i alt 100 unge mennesker, som vi kender til fra projektet Folkekirkens Feriehjælp. Hver af de unge har fået 1.000 kr. hver til at købe gaver til forældre, søskende og sig selv. De unge tilbydes samtidig at komme med i en lukket Facebookgruppe, da vi håber, de kan få glæde af at kommunikere med hinanden. Dette nye projekt et blevet taget vel imod af mange sogne.

Samvirkende Menighedsplejer donerer også af egne midler til julehjælpen.

Vi håber nu, at både de unge, børnefamilierne og familier uden børn ved hjælp af støtten fra Samvirkende Menighedsplejer kan få en jul med lidt mere festlighed, gaver og god mad.


Tilbage