Nyhedsarkiv

15-03-18 11:23

Samvirkende Menighedsplejer udgiver "Besøgsvenskabet".

Besøgstjenesten og besøgsvenskabet beskrives på en måde, så at alle, der arbejder med det lokalt, kan få udbytte af det, både koordinatorer og frivillige.

Hæftet er forfattet af besøgstjenesteleder Helle Engelsborg Olsen, SMP, og af kandidat i folkesundhedsvidenskab Nanette Bjerring Fournier. Hæftet udgives med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn. Det er et 28 sider langt hæfte, der redegør for det særlige ved at indgå i et besøgsvenskab. Besøgsvenskabet beskrives illustrativt ved tegningen af et hus (med fundament, vægge og loft), og huset, der sidder på midtersiderne, kan tages ud som en plakat.

Alle vore medlemmer modtager snart et eksemplar af hæftet, som der kan bestilles yderligere af for 25 kr. pr. stk. + forsendelse, så længe lager haves. Senest når det lille oplag er solgt, vil vi lægge hæftet ind til download.

Hæftet kan bestilles ved henvendelse på smp@menighedsplejer.dk eller på tlf. 36 46 66 66.


Tilbage