Udgivet af Rie Harbo, ons d. 14. nov 2018, kl. 15:42

Familietjenesten i Helsingør er en menighedspleje, stiftet i 2006. Man udfører netværksarbejde for udsatte børnefamilier med fællesspisning i tilknytning til en kort gudstjeneste. Efter et langt og sejt træk med at komme i gang er det blevet en vigtig aktivitet i Helsingør.



Der deltager i reglen mellem 100 og 120 mennesker i spiseaftnerne. Familietjeneste har til huse i Vestervang sogn. Der afholdes også byttemarked i Familietjenesten tre gange om året, der er små udflugter og børnene kan komme på sommerlejr. Stiftsrådet i Helsingør har netop uddelt stiftsinitiativsprisen for bedste menighedsopbyggende projekt og en gave på 10.000 kr. Pengene bliver brugt til, at børnene kan komme i biografen og se ”Julemandens datter”.


Kategorier KUN Familier