Udgivet ons d. 6. mar 2019, kl. 14:00

”Bestil en Forsker” giver dig en unik mulighed for at få besøg af en forsker under Forskningens Døgn. Du skal kunne samle et publikum på 20 personer den sidste uge af april og have lokalefaciliteter til et foredrag.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. I 2019 finder festivalen sted fra den 24. - 30. april. Alle, der kan samle et publikum på mindst 20 personer, har mulighed for gratis at bestille en forsker til at komme og holde et foredrag i løbet af Forskningens Døgn. Foredraget kan f.eks. foregå på arbejdspladsen, skolen, i en forening eller på et bibliotek. Læs mere om bestilling og vilkår på Forskningens Døgns hjemmeside.

Kategorier Nyheder