Udgivet fre d. 23. aug 2019, kl. 14:33

Våbenhuset I Brøndby Strand Kirke har i august været pyntet med billeder, hvor naturen indgår som elementer. Det er deltagerne fra Folkekirkens Feriehjælp, der har lavet billederne på deres ferie. Sommerferiens tema var NATUR. Og natur indgår på plancherne på mange kreative måder i et væld af farver og figurer. Plancherne udstillet i våbenhuset har givet anledning til gode snakke med især de ældre kirkegængere, der ikke ved, hvad en familieferie er. De har stillet spørgsmål om, hvordan det foregår, hvem der kommer med, hvordan det er finansieret o.s.v. Flere af familierne har været forbi kirken og set deres udstillede værker.



Kategorier Folkekirkens Feriehjælp