Udgivet fre d. 11. okt 2019, kl. 00:00

I går tirsdag besøgte jeg min nye veninde, men denne gang havde vi aftalt at mødes om formiddagen. Jeg drak kaffe mens hun fik sin morgenmad i den ret hyggelige spisestue med udsigt over efterårs-smukke træer. Alt i mens regnen væltede ned, var der en herre, der også havde nydt sin morgenmad i spisestuen, der bestemte sig for at synge for os alle. Selvom det egentligt var ret skønt blev vi enige om af forflytte til en af de mindre dagligstuer, for vi havde meget at snakke om.

Stemningen på stedet var rigtig god, men travl, de ansatte løber bare hurtigt og har alligevel for det meste tid overskud til at sørge ekstra godt for de mennesker der er indlagt. Men der er travlt, virkelig travlt. Og det vi mennesker som regel trænger til er at blive set og snakket med, som mennesker, ikke som patienter. Det er her det frivillige princip har mulighed for at komme i spil. Jeg oplever kun at blive modtaget rigtig venligt og med stor glæde fra personalet. Og det virker på mig som om dette møde mellem det professionelle Danmark og det frivillige Danmark kan blive en vaskeægte succes.

Nå men tilbage til min nye veninde og hendes forsatte transformation. Nu har hun simpelthen fået inviteret to af sine ungdomsveninder til kaffe og kage, de kommer om en uges tid. Jeg kan ikke udtrykke hvor vildt jeg oplever dette skift. For små tre uger siden var det her ikke en mulighed, og nu er det en faktisk aftale gamle veninder imellem. Tro nu ikke at jeg tillægger mig selv nogen andel i dette, nej det er mødet mellem mennesker, det er relationen, det er samtalen der er drivkraften. Tænk hvor det er utroligt, for tre uger siden kendte vi dårligt hinanden, jeg kunne have fortsat min vante gang ud på KU og aldrig anet, hvor vigtig samtalen med en jeg ikke kendte på forhånd, kunne være. Jeg glæder mig til næste tirsdag og siger tak.

Kategorier Louises blog