Udgivet man d. 28. okt 2019, kl. 15:00

Allerede fra det øjeblik jeg kom ind af døren var der en synlig ændring ved min nye venindes facon og udstråling. Der var en helt anden myndighed og kontrol tilstede. Solen bragede ind ad vinduerne og efteråret viste sig fra sin allerskønneste side mens vi sad i den lille dagligstue med udsigt over træer, buske og græsplæner pyntet med blade. Her ville samtalen naturlig være kommet ind på alt det skønne omkring os, men ikke så meget i dag. Der var ting vi skulle drøfte, der var ting der skulle ordnes. Når jeg gør så meget ud af denne beskrivelse er det for at billedliggøre den enorme og positive forandring jeg ser hos min nye veninde. Det er som at se en smuk blomst folde sig ud, langsomt i begyndelsen og så pludseligt vældig hurtigt. Hvad der for kort tid siden var utænkeligt er nu en faktisk virkelighed der skal udspilles her og nu. Min nye venindes ungdomsveninder skulle komme dagen efter mit besøg, vi aftalte derfor, at jeg skulle skaffe en flot kage til deres kaffeselskab. Der var også en del problemer med at få hentet min nye veninde post fra hendes bopæl, derfor tilbød jeg mig som postbud. Det var helt dejligt med al den næsten hektisk gøren og laden og min veninde sad der og strålede helt uden at vide det. Jeg fik hentet posten, givet personalet besked om onsdagens besøg.

Næste formiddag var onsdag i børnenes efterårsferie så min 10-årige søn ledsagede mig til min nye veninde for at aflevere kagen. Min søn synes ikke man kan komme på besøg uden en lille blomst så valgte vi en buket i efterårs farver. Det var en fryd at se deres møde, min veninde blev ægte glad for at se min dreng og få blomster af ham. Han for sin del synes det var herre nice at møde en af mine venner – og alt hvad der lugter af diakoni er åbenbart det hotte hos 10 årige! Hvem vidste nu det?

Kategorier Louises blog