Udgivet tir d. 29. okt 2019, kl. 15:02

KREATIV OG (U)HYGGELIG NATURWEEKEND FOR BØRNEFAMILIER I HARALDSKIRKEN MED OVERNATNING I KIRKERUMMET

Af diakonikonsulent Betina Køster


I Søborg blev der i weekenden 26/27. oktober afholdt naturweekend for sognets børnefamilier. Haraldskirken deltager nemlig i Samvirkende Menighedsplejers NATURPROJEKT og det var så sognets sidste tur i Naturprojektet.

Weekendens program i Søborg stod på viden om efteråret - samt udskæring af græskar til lygter med flotte, søde, sjove og MEGET uhyggelige motiver. Endvidere lavede vi forskellige kreative ting, bl.a. med kastanjer, perler og garn, som skulle bruges til søndags gudstjenesten, hvor temaet var stjerner. Må sige at der var en intens stemning og for samtlige deltagere lå det dem på sinde at være positive og hjælpe hinanden på kryds og tværs - bare sådan en fornøjelse at være med.

Vi fik desuden meget lækker mad, kage mv....noget Haraldskirkens meget søde frivillige medarbejder Trine stod for. Ved 19 tiden var der desuden oplæg fra kirkens præst Morten Miland Samuelsen omkring temaet STJERNERog også øvning af sang til søndagens gudstjeneste. Til afslutning blev der læst godnathistorier for dem der kunne holde sig vågne og så ellers godnat til de overnattende i kirken....

Det er mit indtryk at samtlige deltagere, specielt børnene havde en hel særlig weekend. Rigtig god kombination af fællesskab, natur, kreativitet, ny viden om stjerner og så lige en overnatning i kirken. STOR ros for fint program og arbejde Sanne :) (Sanne er sognemedhjælper i Haraldskirken).

Hvis andre sogne har lyst til at høre mere SMPs naturprojekt for børnefamilier, så kontakt mig gerne på bk@menighedsplejer.dk for nærmere info.

Der starter ny sæson op i 2020 og jeg hjælper jer gerne med planlægning mv.


Kategorier Nyheder