Samvirkende Menighedsplejer har erfaring med omsorgsbesøg siden 1986, og disse erfaringer kan anvendes, når man i sognene har brug for at besøge særligt udsatte, hvor der er brug for professionelt uddannede besøgsvenner. 
Målgruppen: 
Borgere som
har fysiske og/eller psykiske symptomer, der er affødt af stor ensomheds- og isolationsfølelse
har brug for en omsorgsperson til at hjælpe med løsning af problemer, der kan være gået i hårdknude
ønsker samtaler om dybe eksistentielle problemer
har selvmordstanker
har svært ved at etablere kontakt til andre mennesker
kan p.g.a. svigtende helbred ikke benytte dagcenter eller daghjem
har brug for hjælp til at kontakte forskellige instanser
har brug for hjælp til at skrive diverse ansøgninger til f.eks. kommunen
er i en fortvivlet situation
Formål: At yde en professionel og medmenneskelig psykosocial indsats med et forebyggende og aktiverende sigte, suppleret med en civilsamfundsindsats, hvor frivillige går ind og bistår. 
Opgaver: Borgernes behov kan ved henvendelse (ofte fra kommunernes medarbejdere) være formuleret ganske præcist, men de er sjældent dækkende for det reelle behov. Ofte bliver der bedt om en frivillig besøgsven til ganske komplicerede besøg og opgaver. Opgaver som man lokalt vurderer ikke kan løses alene af frivillige besøgsvenner i almindelighed, men skal gives videre til professionelle medarbejdere eller frivillige med en professionel baggrund. 
Eksempler på opgaver:
samtaler om årsagen til ensomheds- og isolationsfølelsen, få sat ord på, få det sagt højt. Det kan forebygge og minimere fysiske og psykiske symptomer
samtaler om livet og døden, som ofte trykker, dermed forebygges angst, depressioner og indlæggelser
konkret hjælp til løsning af situationer, der er gået i hårdknude: afslag eller manglende svar på ansøgninger om hjælpemidler, personligt tillæg, boligproblemer, opsigelse af lejemål, eneboerproblematikker
mediation mellem borger og sundhedssystemet samt i forhold til andre relationer
støtte og rådgivning
møde borgere med en psykisk anderledes adfærd (som f.eks. bitterhed, vrede, seksualitet) og holde ud trods borgerens adfærd
instruktion i hjælpemiddelbrug
gangtræning på trapper og på gaden for borgere med fysisk dårligt helbred
træne afasiramte borgere og kommunikere med dem
tilbyde øjne og være praktisk bindeled hos blinde og svagtseende
være behjælpelig med kontakt til læge, hjemmesygeplejerske, sagsbehandler og andre offentlige instanser
motivere til at genoptage tidligere afbrudte behandlingsforløb på f.eks. hospital eller hos egen læge
også at fortsætte et besøgsforløb, der hvor vi bliver ”fyret” i lighed med andre hjælpepersoner, men vi kommer alligevel næste gang, når vi vurderer, at der bag borgerens ”facade” ligger et ønske herom – tager ikke altid et nej for et nej
søge at etablere et godt forhold mellem borgeren og hjemmeplejen, hvis dette ikke er til stede.
hjælpe den ældre med at få etableret nye personlige relationer, enten ved at hjælpe med at få skabt kontakt til familie og/eller venner, eller ved at hjælpe den ældre til at få en frivillig besøgsven eller at komme med i et netværk af ligestillede personer. 
Eksempler på administrative opgaver:
Opfølgning på ambulante behandlinger, kontroller og indlæggelser
Ansøgning om helbredstillæg
boligydelse samt ændring af disse
varmehjælp
omsorgstandpleje
hjælpemidler
personlige tillæg
legater til f.eks. nødvendig rekreationsophold, inventar, m.v.
Etablering af kontakt og samarbejdsrelationer til aktivitetscentre, væresteder o.l
Arbejdsmetode: At møde borgeren som et ligeværdigt menneske og altid med udgangspunkt i det/de konkrete behov og ønsker for vores besøg. Selv om vi altid har notaterne og de stikord, der ligger til grund etableringen af besøgene, lytter vi altid først og fremmest til hvad borgeren har på hjerte. Det giver næsten altid en god start. Denne start gør det væsentligt lettere at tage de næste skridt 
Det er altid den samme omsorgsmedarbejder der besøger borgeren, hvilket giver stor kontinuitet i arbejdet. 
Medarbejderen følger hver gang op på igangværende temaer og henvendelser, som måtte have været i gang siden sidste besøg. Der tages hul på evt. nye opgaver og det drøftes, hvordan vi sammen kan løse opgaven. Medarbejderen indtager så vidt muligt den lyttende rolle, for det er netop i dette møde de svære situationer udspiller sig, og lige i det rum oplever borgeren trygheden, og får herved mod til at ”tage hul” på eksistentielle problemer, som fylder i dagligdagen, og som ofte giver sig udslag i form af bitterhed, vrede, sårbarhed og afvisning. 
Samarbejdsparter og procedure ved etablering af besøg: 
Samarbejdspartnere er følgende:
Visitatorer
Forebyggere
Hjemmesygeplejersker
Gruppeledere
Hjemmehjælpere
Socialrådgivere
Ergoterapeuter
Lokale menighedsplejer (præster, sognemedhjælpere)
Interesseorganisationer for forskellige sygdomsramte
Andre kirkelige organisationer
Når en af ovenstående samarbejdsparter har fået accept fra en borger, henvender man sig til sognet/menighedsplejen, hvor en koordinator står for besøgene. Her beder medarbejderen om oplysninger om flg.: Dato for henvendelse, navn, adresse, tlf.nr. på borger, fysiske, psykiske og sociale oplysninger om borgeren, navn og tlf. på den der henviser, herunder hvilke opgaver, der skal løses. 
Efterfølgende vurderer besøgstjenestelederen om opgaven kan løses af en frivillig besøgsven eller den skal varetages af en professionel, ansat person. I denne vurdering indgår specielt borgerens psykiske tilstand, men også hvilke konkrete opgaver, der skal løses af f.eks. social karakter. Det udfyldte papir lægges efterfølgende i en såkaldt ventemappe. 
Mødet med borgeren: Når der er en ledig tid, kontaktes en borger på ventelisten, og det første besøg aftales. Ved første besøg hos borgeren afleveres et besøgskort, som den næste besøgsdag skrives på, og det indeholder samtidig oplysning om navn og tlf. nr. til medarbejderen. 
Medarbejderen kommer altid på et fast aftalt tidspunkt så længe dette tidspunkt passer ind på ruten. Hvis det bliver nødvendig at ændre besøgstidspunktet, ringer vi altid inden.