Menighedsplejerne hjælper lokalt mange forskellige mennesker, og indsatsområderne er mange. Skiltene peger i mange retninger, men fællesnævneren er, at vi i menighedsplejerne hjælper mennesker med særlige økonomiske eller sociale behov.

Målgrupperne for menighedsplejernes arbejde er først og fremmest dårligt bemidlede, ensomme, psykiske skrøbelige og mennesker i en svær livssituation på grund af sygdom hos nærtstående eller sorg over døden. Endvidere er det børn, unge og forældre fra hjem, hvor der er vanskelige vilkår af økonomiske og sociale årsager. 

Samvirkende Menighedsplejer har som fællesorganisation siden sin oprindelse i 1902 specialiseret sig i økonomisk støtte gennem legatuddeling eller julehjælp til dårligt bemidlede. Et andet udbredt felt er besøgstjeneste, kombineret med netværk, begge i mange variantformer. Besøgstjenesten er stadig den klassiske sognediakonale arbejdsgren. En særlig form for besøgstjeneste er aflastningstjenesten for pårørende til alvorligt syge eller døende (det sidste kaldet vågetjeneste).

Ud fra aflastningstjenesten har der udviklet sig forskellige former for netværk for de syge (ofte demensramte) og (især) deres pårørende: Samtalegrupper, fællesmøder, busture m.m. Et område, der er kommet med i de senere år, er støtte til sorgramte ældre gennem individuelle samtaler, sorggrupper og støtte til at deltage i netværk. Sidst er peer-to-peer støtte mellem mennesker, der har ens erfaringer, kommet ind som arbejdsgren. 

Det nyeste større arbejdsområde på SMP’s palet er hjælp til udsatte børnefamilier. Denne hjælp er vokset ud af det store projekt Folkekirkens Feriehjælp, der har betyder meget for SMP’s udvikling siden 2006. Ud fra feriehjælpen har der udviklet sig forskellige former for netværksaktiviteter for børn, unge og forældre fra disse familier: Fællesspisning, udflugter (især med kultur- eller naturformål), samtalegrupper, bisidning og rådgivning (det sidste også via Facebook).

Indsatserne har generelt et tværkulturelt formål: Det er for SMP i de forskellige hjælpeopgaver en selvfølgelig sag, at også mennesker af anden etnisk oprindelse end den danske og med ikke-kristen baggrund inddrages blandt dem, der får støtte.